Tilværelsens ulidelige lethed
at elske og så lade være
det er forunderligt jeg ved
det burde ikke kunne ske
det er forunderligt jeg ved
Det fantastiske øjeblik
som forsvinder og er væk
alt det gode som vi var
vinden gemmer vores svar
alt det gode som vi var
Den ulidelige lethed
dit milde sind og mit hvil
udbetalelige frækhed
dit blik og vidunderlige smil
Jeg glemmer aldrig
det vi havde var
helt unikt
Ligemeget hvor længe
vi leder, finder ingen af os
så ubetinget kærlighed igen
Du var min ild, luft og vand
da jeg var din mand
Resten af mit liv
må jeg leve med den smerte
aldrig at kunne hele
revnen i mit hjerte
