"Du er dig selv" (You are yourself) for soprano, clarinet, percussion and double bass is a mono drama written for the Danish ensemble Figura. It was performed in 2015.
Previous peak charts position #217
Previous peak charts position in subgenre #62
Larke Sanderhoff
February 08, 2016
Lyrics
DU ER DIG SELV
Jeg er sulten
mit hjerte knurrer
jeg hungrer efter
en særlig smag
min krop vil ha’ vil ha’
en bid af
moderkagen.
Snart buler jeg her
snart jeg buler der
mine fødder rummer et hav
huden knager og brager
i mens den krakelerer
røde lamper blinker
i blodsprængte pupiller,
det er kemisk kompliceret,
at få ønsket implementeret.
Man siger:
det er alt sammen indenfor
rimelighedens grænser og dog.
Man siger så meget, man siger:
at hjertet vokser
(for at øve sig i at elske mere,
for at rumme utilstrækkelighed,
dårlig samvittighed
i en nær fremtid).
Protesterne lyder
i kroppens demonstration,
arterierne gjalder, det er overarbejde.
Hvad med os? råber venerne vredt,
vi har ret til afspadsering.
Det var ikke det her
jeg skrev under på,
siger blæren skuffet
og tømmer sig midt på gaden, plask.
Vi ringer til vores fagforening,
råber benene i rødblå krampe.
Telefonsvareren melder:
kontoret er lukket
de næste mange måneder.
D d d, trrrr, ffff r s n
t t t, n, drrr n
g t, g t, g t
p l t s k
h
Vi
s d
et nog, en sinde
v a
ren muli
g
hed m ed d en
d erli g
esti l ling
eller
li’ g g
esti l ling
eller
oa e ua ia e e e o
over under indeni
ia e
a ø e ø e æ e
e e a e æ e e o ø
Jeg drikker the af hindbærblade
søde som sommer
midt i en vinter.
Noget trækker sig sammen,
In Utero er titlen på et album af
Nirvana,
er det mon der du kommer fra?
De synger med dybe stemmer
højt oppe fra:
Ebbe og flod hvid og fugtig
rød og klistret stærk og svag
livets lyd er på vej, vil frem.
Pludselig står jeg midt i
rummet midt i outer space
og ligner en tohovedet drage
ét ansigt ser lyset for første gang
ét andet har fået for meget sol,
adskilte og på én gang en.
Efter skriget, det sidste brøl:
jeg er din vogter
nej, det var jeg allerede
lang tid før du tog rejsen
ud af min krop,
metamorfet til et vagtsomt øje
med skarpladte fingre og villige kløer
en mund med giftig kløvet tunge
ingen skal nogensinde gøre dig ondt.
Til sidst husker jeg på:
Du er skabt i mig
jeg må sige farvel
du er dig selv
______________________
YOU ARE YOURSELF
I am hungry
my heart is growling
I am starving for
a special taste
my body wants wants
a bite of the
placenta.
Soon I bulges here
soon I bulges there
my feet contains an ocean
the skin creaks and roars
while it cracks
red lamps are flashing
in bloodshot pupils,
it is chemically complex,
to get the desire implemented.
They say:
it is all within
reason and however.
They say so much, they say:
the heart will grow
(to practise how to love more,
in order to accomodate the inadequacy,
bad conscience
in the near future).
The protests are sounding
in the demonstration of the body,
the arteries are blaring, it is overtime.
What about us? the veins shout angrily,
We are entitled to time off.
It was not this
I signed on,
the bladder says disappointed
and empties in the middle of the street, plop.
We will call our union,
the legs cry in red-blue cramps.
The answering machine reports:
the office is closed
for the next several months.
T t t, ssss, ttt, l t ch
t t t, ch, ssss ch
n th, n th, n th
p l t c l
f
There
v were
any poss, i bility
th t
e quali
ty
p s ch n or
how s now p
ab under th
inside
when th hen m
ab under th
inside
oa e a ia e e e o
over under inside
ia e
a ou e ou e ae e
e e a e ae e e o ou
I am drinking thé from raspberry leaves
sweet like the summer
in the middle of the winter.
Something pulls together,
In Utero is the title of an album by
Nirvana,
is that were you come from?
They are singing with deep voices
from high above:
Ebb and flow white and wet
red and sticky strong and weak
the sound of life is coming, wants through.
Suddenly I am standing in the middle of the
room in the middle of outer space
and I look like a two-headed dragon
one face sees the light for the first time
another one has gotten too much sun,
separated and at the same time one.
After the scream, the last roar:
I am your guardian
no, that I was already
long before you started the journey
out of me,
metamorphed to a wary eye
with sharply loaded fingers and willing claws
a mouth with toxic forked tongue
no one should ever do you harm.
Finally I remember:
You are my creation
I have to bid farewell
you are yourself